Savn har forskellige ansigter / Tankestrøm #8

Nedprioriterer man sig selv som cykelrytterfrue?

Det er efterhånden længe siden jeg har fået opdateret min blog. Så jeg tænker… Nu hvor jeg er startet på mit nye job, og sagt mit fuldtidsjob op, vil jeg skrive lidt om, om jeg selv mener at nedprioriterer mit eget liv for meget, eftersom at jeg er en cykelrytterfrue. Nogle vil måske mene at jeg opgiver en del af mit liv, fordi jeg har opsagt mit job, og nu skal arbejde mindre og mere utraditionelt, nemlig som ansat i Empire Cycling, som Mads for nyligt har opstartet. At jeg mister den stimulus man får på en arbejdsplads, og lader mit liv gå stå.

I vores forhold, hvor Mads’ karriere er så vigtig, er jeg nødt til, i en eller anden grad, at tilpasse mig hans kalender, hvis vi vil have det på bedste vis sammen. Man tilpasser sig vel altid på en eller anden måde i et parforhold. Derfor tilpasser jeg mig fordi det er noget jeg har lyst til for vores forhold. Mit liv stopper ikke bare fordi jeg skal foretage mig noget andet. Jeg har jo stadig mine egne værdier i hverdagen som er vigtige for mig. Og nu ser jeg kun, at jeg også vil kunne få mere overskud og bedre tid til det.

Samtidig har jeg aldrig selv haft en karrieredrevet drøm, som jeg selv gerne ville opfylde. Hvis jeg havde dette, havde det hele måske set anderledes ud. Hvem ved. Men jeg vil os, og jeg vil vores fælles liv, så for mig har det slet ikke været noget svært valg. Jeg føler ikke selv at jeg giver noget op, tværtimod. Jeg føler at jeg får en masse! Jeg føler mig utrolig privilegeret.

Jeg elsker at jeg vil kunne have bedre tid til at få så meget til at spille som muligt, så Mads ikke skal tænke på det, så han bedre kan fokusere på sin træning, og fortsætte sin gode retning. Alle de ting han normalt klarede derhjemme mv. udover sin træning mens jeg var på job, skal han ikke tænke over mere. Jeg glæder mig til at have bedre tid til at kunne lave god mad, og sætte mig ind i forskellige nye retter.

Jeg må indrømme at jeg har haft det lidt svært ved at jeg ikke kunne sørge for alle de ting jeg gerne ville, for at Mads ikke skulle tænke på det. Der foregår meget hos ham, og jeg vil elsker at hjælpe det til jeg kan, og give ham en endnu bedre støtte. Jeg vil aldrig se det som om at jeg opgiver mit eget job/karriere liv, pga. af min kærestes karriere. Jeg indrømmer at mit job liv, slet ikke har været dér hvor jeg ville lægge mest energi. Hvis jeg ikke havde lyst til at opsige mit job, og lave noget andet som giver bedre muligheder for os, så havde jeg ikke gjort det.

Andre cykelrytterfruer er måske anderledes støbt, og føler at de nedprioriterer sig selv. Men jeg er ikke en af dem.

Jeg elsker at Mads og jeg nu har en fælles retning at gå i.

Læs mit seneste indlæg: Savn har forskellige ansigter

 

Find mig også lige her, på Instagram

xoxo Lisette

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Savn har forskellige ansigter / Tankestrøm #8