1950’er tøjstil

Motivationsfaktorer / Tankestrøm #4

Hvad motiverer mig, og inspirerer mig? Vi har alle vores op og nedture i humøret, og har nogle dage brug for lidt ekstra inspiration til at få motivation. Hvis jeg ikke skal læne mig op af andre for at få motivation og inspiration, så er der andre ting der gør jobbet. Dvs. jeg ser bort fra familie, venner, bekendte og også profiler på sociale medier. Men hvis jeg blot skal være for mig selv, og blive motiveret, hvad så?

Udover at være ude i naturen/vind og vejr, som virkelig renser ud i mit system, og gør plads til nye indtryk, så er film, serier eller noget andet jeg kan leve mig ind i, dét der rigtig tit giver mig noget motivation. Fx hjalp den danske serie Lykke, til at jeg kom igennem folkeskolen med et meget bedre gennemsnit end hvad mit udgangspunkt var. Hovedrollen var utrolig karrierebevidst, og det smittede af på mig dengang. Jeg begyndte at se Friends konstant som hjalp mig helt utroligt meget med mit engelske, og hav mig lyst til at lære det. Til at gå fra mit hadefag, til at blive noget af det jeg var bedst til.

Derfor ser jeg forskellige film eller serier, an på hvilket ”univers” jeg skal leve mig ind i.

  • Hvis jeg skal arbejde, eller skal være produktiv på anden vis, kan jeg godt lide at se Suits, fordi de motiverer mig. De arbejder dag og nat i den serie. Jeg ved selvfølgelig at det ikke er muligt, men i deres univers er det. De er hele tiden topmotiveret på deres arbejde, og det smitter af på mig, med det arbejde jeg har gang i.
  • Hvis jeg ønsker at være mere kreativ, sætte jeg Harry Potter på, fordi dét univers er noget helt for sig selv, og det udvider min tankegang. Det kan selvfølgelig også være andre fantasy film/serier såsom Jurassic World. Noget der river mit sind ud af alt det vi ellers kender for at være normalt.
  • Når jeg vil sætte mig at skrive, hjælper det mig at have Sex & the City i baggrunden, fordi der bliver spekuleret over så mange forskellige ting i den serie. Samtidig bliver vi taget igennem de 4 kvinders rejse i hverdagen, og hvordan de håndterer forskellige situationer. Det er så nemt at se, uden meget at forholde sig til, hvorfor det giver mig anledning til at tænke yderligere over de områder der bliver taget op i serien.
  • For generel baggrundsstøj er Friends min favorit. Det er blevet det jeg ser når jeg går i seng, når jeg vågner, og når jeg ellers ikke har andet bestemt at se. Jeg har set det forfra og forfra i rigtig mange år efterhånden, men jeg synes aldrig det bliver kedeligt. Der er så mange sæsoner og episoder, og der sker så meget uden det er voldsommere andet end hverdagsting.

Musik kan også motivere mig, men ikke i en sådan grad som film eller serier. Jeg kan godt lide at have billeder på. Det visuelle giver mig utrolig meget. Medmindre det handler om fysisk aktivitet, så er musik altid godt selvfølgelig.

Hvis ikke andre skal motivere dig, hvad gør så? Skriv endelig 🙂

 

xoxo Lisette

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

1950’er tøjstil